Ude af fokus

Jeg er ude af fokus i disse dage. Dybt begravet opholder jeg mig herhjemme, bøger, papirer, mapper, computer, ro, koncentration, udelukkende om opgaven.

Det er næsten ikke til at holde ud.

Jeg kan ikke trænge i gennem til mig selv, til mit indre. Jeg kan ikke fokusere på Herrens behov, på oprydning, vasketøj, indkøb, besøg, stimulerende samtaler.

Jeg har gravet mig ned, ned i min opgave, ned i mine bøger, ned i mine studier.

Det er overvældende at mærke, at noget kan fylde så meget, fylde så intenst, at jeg næsten ikke kan mærke mig selv.

livs vilkår

Jeg har igennem mange år været meget aktiv i mit professionelle liv. Det har fyldt meget for mig, at være en dygtig og pligtopfyldende medarbejder, at være fagligt velorienteret, været i stand til og villig til at dygtiggøre mig, og med tid er mit job og min karriere blevet en livsstil. Endda en livsstil som jeg  har værnet om og sat meget højt.

I dag sidder jeg herhjemme, sidder med bøger, computeren tændt, og forsøger at koncentrere mig om at skrive en afsluttende opgave på min videre uddannelse.

Det er spændende, men også meget krævende, så krævende at mit fokus må og skal være på opgaven og på at få mig selv løftet op på et højere fagligt niveau.

Jeg nyder denne form for dygtiggørelse, nyder at kunne være herhjemme hver dag, nyder at jeg er hjemme når Herren kommer fra jobbet, nyder at kunne gøre små ting herhjemme der gør det rart og hyggeligt for ham og for os.

Det giver mig samtidigt tanker, tanker i retningen af, om jeg er på det stadie hvor jeg stadig skal lade mit job og min karriere fylde så meget som jeg gør nu, eller om jeg skal følge det jeg mærker i mit indre, hvor mit fokus og min opmærksomhed vil være, nemlig herhjemme. Hjemme i vores lune dejlige hule, hjemme hvor jeg kan koncentrere mig og fokusere omkring mit liv som slavinde.

Der er flere måder jeg kan gøre det på, det med at skrue ned for tempoet. Jeg kan vælge at sige mit job op, og gå blive hjemmegående slavinde. Være Herrens lille hausfrau, og passe mine pligter og have mit fokus helt og holdent omkring ham.

Jeg kan også vælge at tage orlov et år, og bruge det år på at læse noget mere, uddanne mig videre. Ikke fordi jeg ikke ved det også vil kræve meget af min tid og af mit fokus, men jeg ved at det samtidigt ville skabe nogle muligheder for at være mere hjemme, og arbejde en del hjemmefra. Det vil betyde jeg ikke længere tjener de penge jeg er vant til at tjene, jeg vil heller ikke optjene penge til pensions tiden, og jeg vil få anderledes faglige udfordringer end de jeg har nu, hvor jeg dagligt er i fuld vigør med mennesker der kræver meget af mig.

Der er mange overvejelser i det at tage et skift i livet. Jeg ved mine største overvejeler udspringer af, at jeg kan mærke, at her, hjemme hos Herren, er her jeg for alvor hører til, og det er her jeg føler jeg skal bruge mig selv og mit liv.

Jeg har ikke det samme behov for at være for andre længere, jeg ønsker at være for Herren, give ham muligheden for at få og have hele mig, en udelt kvinde der har sit fokus om det vigtigste i livet, at være Herrens slavinde, gøre hans hverdag mere behagelig og let.

Mit ønske udspringer af, at jeg kan mærke det er det i livet der vil give mig mest, at kunne give Herren min udelte opmærksomhed. At kunne give ham alt af mig. Jeg sætter høje krav til mig selv som slavinde, men jeg sætter lige så høje krav tl mig selv på mit job. Det koster kræfter, energi og følelser. Det koster det fokus jeg i hjertet ønsker kun er hans.

Anmodningen om at Herren vil hjælpe mig med at tage beslutningen er på vej til at blive formet færdigt i mit indre, han er den der kan hjælpe mig til at tage det rette valg.

fannie

Underkastelse… egotrip eller ?

Efter en snak med en god veninde, har jeg tænkt en del over det der med underkastelse.

Er det en egoistisk lyst, er underkastelsen båret af ønsket om at få tilfredsstillet egne behov?

Udefra set er underkastelsen ren, på den måde forstået, at jeg underkaster mig fordi Herren ønsker det, fordi hans lyst til at have magten og agere i magten er tilstede. Jeg er ham til behag og glæde når jeg underkaster mig, og lader ham om at bestemme det han vil bestemme.

Mit ønske om at se ham glad, tilfreds, tændt og med magten i behold er enorm stor, så stor at jeg først rigtig går i den blide bløde subbede underkastelses glæde, når jeg virkelig fornemmer at han følger sin egen lyst, frem for at tage hensyn til mig og mine lyster.

Samtidigt underkaster jeg mig, og gør ham bevidst om, at jeg ønsker at han har magten, fordi det giver mig enormt meget ro, energi, lyst, varme og kærlighed.

Fornemmer jeg at tingene bliver gjort, eller køre af en sti, hvor hensynet til mig er større end Herrens egen lyst, så går jeg lidt tom, og bliver frustreret.

Jeg kæmper for at vise ham at jeg ikke ønsker hensynet, jeg knalder mine knæ i gulvet, lægger mig så langt ned for ham jeg kan, udviser på alle måder underkastelse, og vilje til at følge ham og kun ham, og ikke mit eget indre. Når han så tager bolden, og beholder den, styre, så jeg fuldt ud kan fornemme, at det er hans indre magt drive og ønske der er på tapetet, rammes mine behov på den skønneste måde.

Så i det lys kan man sige, at der for mig også er et egoistisk drive i at underkaste mig, et drive hen i mod min egen følelse af tilfredsstillelse og glæde, og ikke kun rettet i mod at give Herren glæde og være ham til behag. Jeg gør det jo også for at føle mit eget behov tilfredstillet og mødt.

Måske det er en cirkel, en cirkel hvor Herrens ønske om at se og mærke min underkastelse, giver ham overskud og glæde, og får ham i et højrere gear, hvor jeg så virkelig mærker hans ønske, og lyst, som så igen får min lyst og mine behov for at underkaste mig, vokser til nye højder…

Det er uendeligt svært at forklare cirklen, behovet, ønskerne.. men de lever i mig..

Tøse sulten

Ind imellem bliver jeg så uendelig tøsesulten. Sulten efter at mærke det helt særlige bløde, varme og nydende ved en kvindekrop. En kvinde er så anderledes at røre ved, dufte til og smage på.

Min liderlighed bliver mærkbar anderledes når jeg mærker en kvinde krop, når jeg får lov at begrave mit ansigt i hendes bløde fugtige skød, når jeg får lov at lade min tunge smutte over hendes klitoris og sutte på hendes skamlæber.

Jeg bliver blød om hjertet når jeg lader hænderne glide hen over hendes bryster, lader min tunge lege med hendes brystvorter, bider og kysser på hendes hals, mærker den lidt skarpe smag af kvinde parfume.

En kvindes lyde der trænger ud når hun bliver ophidset, giver mig lyst til at give hende mere, se mere af hendes liderlighed. Tænder mig, går mig våd og åben.

Jeg rækker min krop til hende, begraver hendes ansigt i mit skød, holder hendes hoved fast med et greb i hendes hår. Mærker intensiteten af hendes tunges leg på min ophovne og våde fisse.

Der er noget særligt kærligt over at være sammen med en kvinde. Det er så anderledes end det at være sammen med en mand. Ikke bedre, men anderledes.

Det er nogle andre ting der tænder mig, nogle særlige nære bånd jeg lynhurtigt bygger op med en kvinde, en særlig genkendelighed, en ømhed, en forsigtighed som jeg ikke behøver bekymre mig om, når jeg har sex med min mand.

Jeg bliver frygtelig nysgerrig når jeg sexer med en kvinde, nysgerrig efter hvordan hun tænder, hvordan hun udtrykker liderlighed, hvordan hendes orgasme ser ud, hvordan hendes lyde er.

Glæden ved at mærke en kvinde tæt på, tæt på min krop, tæt på mine følelser, tæt på mit hjerte, gør mig glad.

Spanskrørs glæde..

Tidligere i dag kiggede jeg kækt på Herren og spurgte hvornår jeg skulle have mine smæk.

Her sidst på eftermiddag fik jeg så mine smæk… og åh hvilke smæk.

På knæ kravlende efter Herren ind i soveværelset, syngende lussinger på mine vinter hede kinder, Herrens pik dybt begravet i min mund…

Det tykke sorte smukke spanskrør mærkede min krop, sled sig dybt ind i min hud, efterlod den hævet og brugt. Hvert et slag føltes som den lifligste honning, og trak glødende spor direkte til min driv våde fisse.

Ikke et slag føltes smertefuldt, men bare som ren og skær forkælelse, som liderlig nektar på en smuk vinterdag. Jeg fik af Herren lov til at få en lille massagestav i hånden, som jeg behændigt kunne skubbe ned på min glødende klitoris, og lystigt lade snurre afsted, imens slagene landede i mit bløde kød.

Herrens liderlighed tog til, og han brugte mig analt…. brugte mig hårdt og præcist som han lystede og ønskede. Hans kys i nakken, hans hånd i mit hår, hans stive lem i min numse, fik mig til at komme i ukontrolleret heftig orgasme, en orgasme der rullede igennem min krop igen og igen… gav mig susen for ørerne og henrykkede mig med dybfølt kærlighed.

Et hurtigt bad, før vi igen landede i sengen. Herren fattede igen spanskrøret, fornemmede jeg trængte til mere, vil nyde meget mere.

Slag på slag, hårdt ned på mine baller, fik mig til at slippe denne verden, fik mig til at glide over i min egen lille drømmende verden af voldsom varm liderlighed, som ikke behøver at blive forløst. Slag så hårde at jeg kan høre hvor meget det synger, når spanskrøret bliver svunget igennem luften. Hårde slag der får kødet til flytte sig, og min krop til at krampe sammen i indre lystfyldte smerteorgasmer..

Herren der igen og igen lod spanskrøret varme mig, stribe mig, elske mig. Det er lykken, det er kærligheden.

Jeg fik min smæk, mine kærligheds smæk.

Herrens ret.. del 2.

Dette blog indlæg er en fortsættelse, eller måske nærmere en mere uddybende forklaring på blog indlægget “Herrens ret til at bestemme”, og er afledt af et par af kommentarerne, og en lang dyb snak med Herren og med en særlig kvinde.

Når jeg skriver om Herrens ret til at bestemme, og især bestemme hvad han ønsker at bestemme, så er det udfra det liv vi har valgt at leve sammen.

Vi startede ud med Sm, vi startede ud med at lege, lege med kontrol, smerte, sex, men ikke så meget med Dominans. Det med Dominansen hang lidt på knagen, det var noget vi begge tændte på, men som vi ikke fluks kastede os ud i. Og dog, den egentlige seksuelle Dominans har været der fra allerførste leg, fra den første gang vi bevidst brugte tid med hinanden.

Herren kunne med meget få midler få mig til at gøre som han ønskede, netop fordi jeg så gerne ville gøre ham glad, og så gerne ville behage ham. Herren brugte Dominansen i legen og i sexen, men i hverdagen var vi bare mand og kvinde som levede hver vores liv, på den måde vi nu hver i sær havde lyst til.

Stille og roligt har vi ændret vores forhold, og fundet netop vores sti, netop den måde at leve på som giver mening for os som Herre og slavinde, og som mand og kvinde. Vi har igennem utallige samtaler, igennem mange mange snakke, og en utrolig god kommunikation landet hvor vi er nu, hvor Herren fuldt ud har retten til at bestemme alt i mit liv, hvis det behager ham.

Jeg har i fuld frivillighed afgivet kontrollen over mit liv, helt frivilligt har jeg overladt mit liv i Herrens hænder, og givet mig til ham. Jeg har gjort det efter mange overvejelser, efter samtaler, efter prøvelser, efter lang tid, hvor essensen er, at det giver utrolig god mening for mig, og for Herren. Det har givet en ro i vores liv, en hengivenhed, en kærlighed og et venskab der for os begge er helt unikt.

Forskellen på mig og på de kvinder der må søge ly på eks. vis krisecentret er, at jeg selv har valgt denne livsstil. Der er intet der er trukket ned over hovedet på mig, og jeg lever ikke mit liv i frygt for hvornår min mand går amok på mig, og pander mig en fordi han lige har haft en dårlig dag på jobbet, eller fordi han på anden måde skal have afløb for et mindreværd.

Tvært imod så kender jeg Herren, jeg kender min mand utroligt godt. Jeg ved hvordan han ønsker vores liv skal være, jeg ved hvad der skal til for at gøre ham glad og lykkelig. Jeg ved at har jeg købt ind, og fyldt køleskabet med de lækkerier han holder af, ja så får jeg ros, har jeg overholdt reglerne, bliver jeg glad og fri, og jeg har har så også en mand der sætter enormt stor pris på mig som kvinde, lige som jeg sætter enormt stor pris på ham som mand og Herre i huset. Vi er dejligt fri for evindelige diskussioner om opvask, snerydning, indkøb, madlavning osv. disse ting er nemlig i helt faste rammer, der er ting for mig at gøre, kvinde ting, traditionelle kvindeting, og ting for Herren at gøre, mandeting, helt traditionelle mandeting. Og hvilken frihed det giver for os i vores hverdag… smiler

Laver jeg fejl, så bliver der rettet på mig, ikke med tørre tæsk og høje råb og skrig, men der imod på den måde, at Herren er nysgerrig og undersøgende overfor hvad der er sket siden jeg har fejlet. Han er nysgerrig på hvad der er gået galt i min hverdag, siden noget er kikset, og han gør hvad han kan for at hjælpe mig med at få tingene til at køre igen.

Smæk, smerte og leg er ikke for os straf, for os er det vores form for sex, en form vi begge nyder fuldt ud, så skal jeg straffes, hvilket jeg en sjælden gang i mellem bliver, så ryger jeg i stedet i skammekrogen, hvor jeg pænt kan opholde mig til jeg har tænkt over mine fejl, tænkt over min opførsel hvis den har svigtet, eller hvad grunden til Herrens straf er.

I hverdagen er alle de ting Herren bestemmer, ting der giver mening for os, det giver os noget, det giver ro, overskud og glæde, og er ikke ting der er stillet op fordi Herren har været utilfreds med mig, er vred på mig eller på anden måde har brug for at vise magt. Regler og rammerne er skabt i samarbejde. Der er ting som Herren bestemmer udelukkende fordi han mener han bestemmer det bedre end jeg selv ville kunne, der er ting han bestemmer fordi jeg ikke selv magter det, og har erkendt dette, og derfor har anmodet ham om hjælp. Der er ting Herren har bestemt, fordi de giver tryghed, både for ham og for mig.

De ting Herren bestemmer er ikke nødvendigvis de samme altid, Herren kan lave om på reglerne i det omfang han mener det er fornuftigt. Når der er ændringer, taler Herren med mig om det, forklare mig hvorfor en regel træder ud af kraft, eller hvorfor der kommer en ny regel til, måske blot for et par timer, eller for en periode. Jeg får lov at give udtryk for hvad jeg tænker om netop denne regel, eller om det Herren har bestemt sig for at bestemme over. Nu og da, sjældent, men stadig, kan jeg argumentere for hvorfor en regel skal være anderledes end Herren i første omgang havde bestemt, eller en regel skal træde ud af kraft, men det kræver at jeg sætter mig og taler med Herren om det, at ændre regler, eller bare lade være at efterleve dem, er ikke en del af vores verden, og ville blot skabe forstyrrelse og uro.

Den helt store forskel på mig og på de kvinder der tager på krisecentre, er kommunikation og respekt. Jeg har den største respekt for Herren, men jeg frygter ham ikke, Herren har den største respekt for mig, og nyder at give mig tryghed.

Hvordan andre par vælger at udleve og leve, det er helt op til dem, vi har ikke en færdig løsning for nogen, ikke engang for os selv, vi retter til, vi udvikler, vi går tilbage, har en ustatisk hverdag, hvor der er plads til at være os, plads til at jeg føler mig som en værdsat kvinde, og Herren som en højtrespekteret og værdsat mand.

Herrens ret til at bestemme

Da jeg var ny og uprøvet eller måske nærmere uerfaren i dette miljø, og bare tullede rundt i mine egen forestillingsverden, af hvad det ville sige at være slavinde, tænkte jeg at en Herre, som ejer at en slavinde, havde retten, eller måske nærmere, pligten til at bestemme forskellige ting omkring hans slavindes liv.

idag, nogle år, mere prøvet og erfaren, er jeg heldigvis blevet klogere og har fået flyttet en del på min forståelsesramme.

Dengang var det umådeligt vigtigt for mig at have en form for kontrol over hvad han skulle bestemme over mig, ja jeg havde nærmest et kort i mit indre, der var helt parat til lige at stikke i hånden på den mand, som skulle være min Herre. Ham jeg valgte.

Jeg tænkte ikke over om han måske ville være enig, for i min forståelses ramme, var det sådan det var at være Herre og slavinde, altså at han bestemte nogle i forvejen bestemte ting, og jeg dermed havde egen bestemmelses ret over andre ting.

Egentligt var det nok sådan, at jeg tænkte, okay, her er et sæt regler for Herrer og slavinder, det er sådan jeg har læst mig frem til, lyttet mig frem til, og også mærket mig frem til, og sådan skulle det være.

Han skulle helt naturligt bestemme i sengen, og i legen. Han skulle forføre mig, også når jeg ikke for alvor havde lyst til sex eller smæk. Han skulle også bestemme at jeg ikke gik med trusser, ikke om jeg gik med trusser, men helt enkelt, at jeg ikke gik med trusser. Han skulle bestemme hvor mange slag jeg skulle have, hvor jeg skulle have dem, dog indenfor mine egne forud definerede lyster og grænser. Han skulle være med til at bestemme hvordan jeg talte, mest set i forhold til andre i miljøet, og da aldrig i forhold til eks.vis mit job eller mine venner uden for miljøet.

Han kunne også godt få lov til at bestemme mange andre små ting, men hele tiden de ting jeg fandt vigtige og som jeg var villig til at lade ham bestemme.

Måske man kan sige jeg var til seksuel Dominans indenfor præcis mine egne lyster og tændingspunkter, og så havde han bare at være villig til at tage kontrol og beslutningsret og lige præcis de ting jeg fandt vigtige.. eller som jeg troede var vigtige i lyset af min forståelse og viden om Sm miljøet.

Længe havde jeg det sådan, og forsøgte inderligt at leve efter de her kort jeg nu selv havde implementeret i mit liv. Jeg legede at jeg var slavinde, jeg legede jeg var helt som “man” skulle være, når man nu var en del af sm miljøet, og endda havde en form forhold, et forhold der på mange måder var et Herre og slavinde forhold.. hvis jeg altså selv skulle sige det.

På et tidspunkt … da jeg havde været i miljøet i en del år.. og havde et par afsluttede forhold i bagagen… mødte jeg en mand, en Herre, der havde nogle lidt andre ideer om det der med at bestemme, det med at være Herre og slavinde.

Og ihhhhhh altså… for pokker da.. hvad var det her nu for noget. Han tog meget let på nogle af de ting jeg ellers fandt oplagte, og valgte ikke at bestemme over dem. Han valgte simpelthen nogle ting fra, som ikke interesserede ham. Jeg var tæt på at gå i stykker, helt fastlåst i min forståelse af hvad det ville sige at være slavinde, og så ville denne her mand altså ikke lystre. Jeg anede ikke mine levende råd, og jeg var faktisk meget tæt på at give op, og bare lade tiden gå som den nu bedst kunne.

I stedet for at bestemme over de ting jeg nu havde bestemt han måtte bestemme, begyndte han at rykke ved nogle af de ting jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at nogen mand nogen sinde skulle bestemme over. Han ville bestemme hvor jeg var, hvem jeg så, hvornår jeg så mine venner og min familie. Jeg skulle pænt spørge om lov til at køre hjemme fra, og anmode om tilladelse til at køre ud af byen. Ja selv det at gå på toilettet for at tisse ville han også have et ord eller to at sige om. Jeg var mildest talt paf, for hvorfor ville han bestemme hvornår jeg gik med trusser og ikke at jeg bare ikke gik med trusser, og hvorfor ville han bestemme hvilket sprogbrug jeg havde, ikke kun i miljøet, men mere generelt..

Mit billede, min forståelses ramme, af at være Herre og slavinde krakelerede nærmest.

Det kostede mange lange samtaler, det kostede virkelig meget rykken rundt på mine forståelsesrammer, før jeg fattede pointen, og stille og roligt kunne begynde at finde fred i at han, Herren i mit liv, helt enkelt bestemmer hvad han ønsker at bestemme, uanset hvad det er og hvornår det er.

I dag er min forståelsesramme for mit liv som slavinde, som kvinde, meget ændret, og jeg har fundet en ro, og en lykke jeg ikke anede var muligt.

Jeg er vokset som menneske ved at have fået lov til at opleve en Herre, der tager sit ansvar meget alvorligt, og samtidigt går sin helt egen vej, i det liv vi har valgt som Herre og slavinde.

Jeg følger ham, ikke som en blind høne, men som en glad og selvsikker slavinde, der med den største ro i sindet, lader Herren tage det ansvar der fuldt og helt er hans. Ansvaret for hvad han vil bestemme, og i hvilket omfang.

Nærhed

Jeg har et stort behov for at været tæt på Herren, helst så tæt at jeg kan fornemme varmen fra ham igennem hans skjorte, mærke duften af ham smyge sig op i mine næsebor, så tæt at jeg kan høre ham trække vejret, og mærke hans hjerte slå rytmisk.

Den fysiske nærhed gør mig uendelig blid og tryg, gør mig lidt små svimmel og evigt opmærksom på, hvor heldig en kvinde jeg er.

Nærhed er også mental, at vide Herren udover at være min elskede, min trygge base også er min bedste ven. Den mand, det menneske i livet, jeg altid ved jeg kan vende mig til med stort og småt.

Jeg kan åbne mit hjerte og min sjæl, fortælle hvad det rummer, hvilke tanker der rumler rundt og forsøger at blive til ord og handling, jeg kan knytte stærkere og stærkere bånd med Herren, netop fordi nærheden er så gennemgående.

Når jeg ligger på gulvet ved siden af Herrens seng, kan høre ham trække vejret rolig, dybt og rytmisk, høre han er langt væk i søvnen, føler jeg mig uendelig nær med ham. Nær med alt hvad der er mig og alt der er ham.

Jeg kan mærke ham når han ikke er her, ved han lige så nemt kan mærke mig, ved han har god føling med hvor jeg er følelsesmæssigt, ved han kan fornemme hvis der er små ting der trykker mig, store ting der tynger mig.

Nærheden er noget helt specielt når det handler om et menneske jeg har lukket helt ind i min sjæl. Derind hvor andre ikke har adgang, derind hvor der ikke længere er hemmeligheder eller usagte ting.

Når jeg ligger på gulvet foran Herrens fødder, når jeg kan mærke hans ben lægge sig over min krop, og han benytter sig af mig som fodskammel, giver det ro, langt ind i min sjæl, føler jeg mig nærmere ham end noget andet menneske i verden. Kærligheden bobler i mig, når jeg ved jeg glæder ham med min krop, med den jeg er, med min underkastelse, med mine smerter og længsler.

Jeg føler mig uendeligt nær med Herren når han lader pisken danse på min krop, når spanskrøret flår i min lænder, og laver de smukkeste striber på min krop. Jeg føler nærheden enorm og fantastisk når Herren benytter sig af hans ret til alle mine huller, når han beder mig gøre mig tilgængelig og åben for ham, når han kvæler mig med hans pik dybt begravet i min hals, så tårer og savl driver ned af mit ansigt.

En nærhed som den jeg føler med Herren, vil jeg aldrig undvære, vil aldrig miste.. Nærheden er udtryk for en særlig stor og speciel kærlighed.

Dele tanker

Dette indlæg er også udgivet på min kinkster profil, og er efterfølgende kopieret herover.

I gennem længere tid, mange mange måneder, har jeg været i en proces, der langsomt har ledt mig på vej til at være villig til at dele min plads ved Herrens fod med en anden kvinde.

Jeg har kæmpet mig igennem mine indre dæmoner, for at lande der hvor lysten til en ekstra kvinde i forholdet har overhalet frygten for at dele.

I den sidste tid har vi været aktiv søgende, søgende efter hende som kunne passe ind i vores forhold. Hende der på den ene side var villig til at underkaste sig og behage Herren, hvilket altid må være omdrejningspunktet, samtidigt med at hun også ville være min veninde, min elskerinde.

Jeg har blogget en del om det på min wordpress blog, har talt med andre kvinder om min udvikling og min proces, og har hørt lidt forskellige holdninger til “emnet”

Et af de mere gennemgående temaer har været, om jeg nu villigt er gået ind til det her, eller om jeg har ligget under for et pres fra enten Herren eller miljøet om det at dele. Om det i miljøet er blevet sådan, at slavinder ikke har et “hear say”, men skal være villige til at Herren i forholdet må have det antal kvinder eller slavinder han måtte ønske sig.

Et andet gennemgående tema har, meget forståeligt, været om jeg ikke er bange for at lege med ilden, at Herren skulle komme til at synes bedre om den anden kvinde end om mig. At jeg i en 3-somhed satte mig selv i risiko for at blive skiftet ud. At de kvinder der søger at være ekstra kvinde i et parforhold i sidste ende er ude efter manden, og langsomt vil æde sig ind.

Atter andre har været meget bekymrede for det element, at jeg ikke har sat begrænsninger op for udfoldelsen i mellem hende og Herren, eller i mellem os alle 3. At jeg blot har ønsket en kvinde, der villigt vil indgå i vores forhold, viligt vil være en del af vores liv, en kvinde der må give udtryk for hendes forventninger og ønsker, en kvinde der vil være med til at forme hvordan det skal være at være 3.

Disse ting har jeg brugt en del tankevirksomhed på. Tænkt hvad der gør at jeg er nået hertil, hvor jeg nu står, med en kvinde mere ved Herrens side, en kvinde vi har tænkt os at dele en stor del af vores tid med, en kvinde som jeg glæder mig til at dele med. Tænkt på hvad der gør at folk har tænkt og talt om det jeg ovenfor har beskrevet.

Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet presset af Herren til at udvise lyst eller vilje til at Han tog en ekstra tøs eller slavinde ind. Det er noget der naturligt er vokset i mig, et ønske om at opleve mere, at udforske elementet dybere og et dybt ønske i mig om at være tættere.. meget meget tættere … med en anden kvinde, ikke blot på det seksuelle plan, men også på det mentale plan. En kvinde jeg kan se underkaste sig for Herren, og bringe lys i Hans øjne, en kvinde vi sammen kan opleve nye højder med, en kvinde der kan bringe anderledes udfordinger ind i vores liv. En kvinde der med lyst og iver kan være vores elskerinde.

Egentligt oplever jeg ikke, at der er et pres i miljøet om at man som tøs eller slavinde skal være villig til at dele. Altså dele på den måde, at der er en ekstra kvinde i forholdet. Der er mange der leger med andre, og deler på det plan, hvor der er knapt så mange der har egentlige 3-somheder. Tværtimod oplever jeg næsten den modsatte, at folk advarer mig, giver udtryk for, at de kan være bekymrede for om forholdet kan holde til det, og om jeg nu har tænkt det godt nok igennem, eller om jeg ender med en “blodtud” når det hele ryger på næsen og ikke holder alligevel, eller hvis hun nu snupper min mand fra mig, og jeg kommer til at stå alene tilbage.

og joh, naturligvis har jeg da tænkt tanken, mere end en gang endda, om det kunne ende med, at Herren fandt den nye kvinde mere interessant og fristende end jeg. At de to fandt ud af at de var ment for hinanden, og de derfor valgte at forlade mig. Det er da bestemt en af de ting der har været med til, at jeg ikke rigtigt har turdet at slippe frygten og overgive mig til lysten. Jeg har bare valgt at tænke det rigtigt godt igennem, valgt at kigge på den kærlighed der er i mellem Herren og jeg, og har vejet den godt og grundigt, og fundet ud af at den jo netop er så stærk, at der grobund for og plads til at dele. Dele så der også kommer en form for følelser i mellem os og den anden kvinde, at vi får nogle særlige bånd i mellem os. Det bliver ikke en kærlighed der er magen til den Herren og jeg har til hinanden, men følelser der alligevel kan være stærke og knytte os tæt sammen i vores 3-somhed. Ja, jeg leger på en måde med ilden, ja, jeg stiller de lækreste kager lige foran Herren, og lader ham smage, smager endda selv på dem, og nyder hvert et øjeblik.

Det med regler og begrænsninger har jeg valgt at afholde mig fra, dels fordi jeg ærligt ikke synes det er mit bord. Jeg har åbnet mig og gjort plads til at Herren kan have en ekstra kvinde, at hun kan sidde her sammen med mig, og være ham til nydelse på alle planer. Han er den der må sætte de begrænsninger der er behov for fra starten, og ganske stille og roligt må vi samhørighed sætter regler og begrænsninger op, ligesom vi må stille krav, så vi alle 3 føler os som en del af fællesskabet. Hvis jeg fra starten havde valgt at stille mig op og sige, nej, lige sådan der vil jeg ikke have i gør med hinanden, eller nej, du skal ikke pille ved andre end mig på den måde, ja så var det hele dømt til at mislykkes, og blive en for mig underlig affære, hvor tiden ville blive brugt på at kigge hinanden over skulderen, for at checke af at der ikke skete noget “forkert”. Jeg har valgt at have så meget tillid til både Herren og til hende og iøvrigt også til mig selv, at regler og begrænsninger for nu, ville føles som en spændetrøje for udfoldelsen af vores lyster og fantasier.

En af de ting jeg selv ved har været en stopklods for mig, og har været en hurdle jeg har haft mere svært ved at overkomme end jeg selv havde forventet, har været tanker omkring moral og normer.

Jeg er som slavinde og masochist udenfor normen, jeg lever et liv, som af rigtigt mange betragtes som undertrykkende og meget sært, men som i virkeligheden gør mig meget tryg og lykkelig. For år tilbage var jeg meget i tvivl om jeg magtede at stille mig udenfor normen, og leve alle de fantasier om submissivitet ud, eller om jeg skulle holde mig til min pæn-liguster-hæk udgave af mig selv. Slavinden vandt, og jeg udlever med stor iver og begejstring dette liv, så langt fra den almindelig norm, at mange ville få kaffen slemt galt i halsen, hvis de kunne kigge ind i vores private gemakker, hvor Patriarken regere, og jeg adlyder.

Igen måtte jeg kigge på om jeg ville stille mig udenfor dagligdagens normer, om jeg igen magtede at sprænge rammen for det jeg har lært under hele min opvækst, at tosomhed er måden at leve på, at den almindelig moral byder en mand og en kvinde at være sammen som et par, og ikke hive andre med ind i soveværelset, og for vores vedkommende ind på legepladsen.

Jeg skulle i mig selv finde modet til at stille mig her hvor jeg nu står, med en Herre jeg elsker over alle grænser, endda så højt, at jeg ønsker og tænder på at han finder nydelse i en anden kvinde. At jeg savlende kan få lov at se på deres samvær, på deres lidenskab, og selv deltage når jeg bliver inviteret med i legen og i sexen. Jeg er glad for jeg tog skridtet, at jeg turde flytte mig igen, at jeg turde sætte mit eget norm og moral sæt op, sammen med Herren og leve det ud vi har fantaseret og drømt om.

Mit ønske og håb er, at vores fælles rejse ud i 3somheden, bliver lige så skøn og pirrende, som opstarten har været, for så kan det kun blive noget helt specielt og fantastisk.

Sanselig samhørighed..

Længe har det været på vej, det med at være 3 i stedet for 2.

Mange tanker, samtaler, overvejelser og fantasier har langsomt banet vejen for, at vi nu er blevet en 3somhed.

Vi er naturligvis stadig et par, Herren og jeg, hvor vi har et dagligdags liv med de elementer og den livsstil vi hele tiden har haft, og som han og jeg lykkeligt deler.

Derudover har vi, når alt passer sammen, fået en dejlig kvinde ind i vores samliv, en kvinde der på alle tænkelige måder, og mange flere til, beriger vores hverdag og vores liv. Jeg er begejstret for at hun dukkede op, for at hun valgte at tage kontakt til os. Begejstret for hendes mod og vilje til at træde ind på den plads vi langsomt har skabt til en ekstra kvinde ved Herrens side, en ekstra kvinde som min veninde, og vores elskerinde.

Jeg er så fyldt op af glæde over at hun dukkede op, at hun dumpede ind i vores liv, lige nu.

Det er så berigende, så sprængfyldt af energi, og ønsket om at opleve, dele, nyde, give, at det næsten kan være helt overvældende. Jeg er så fyldt med nydelse, så fyldt med forventninger, med glæde.

Hun er så smuk, vores kvinde, smuk uden på og inden i. Smuk så jeg får lyst til at røre ved hende, holde hende i hånden, kysse hende. Se hende sammen med Herren, nyde hendes ønske om at behage ham fuldt ud. Hun bringer stjerner frem i mine øjne, og stolthed frem i min sjæl, når hun anmoder Herren om ting hun har opfanget jeg anmoder om. Det at vide hun gør det for at behage, for at være til glæde, gør mig glad. Jeg glæder mig inderligt til igen at se hende give sig selv til Herren, give sig hen til smuk sanselig pigesex, til varme, glæde, nærvær.

At se det glimt af glæde der straks tændes i Herrens øjne, når han oplever hun gør sig umage, giver mig små gip i hjertet, ikke gip af negative følelser, men gib af hengivenhed og samhørighed. Jeg ønsker at være sammen med hende, og med Herren, ønsker at sidde der og suge til mig og opleve den sanselighed vi 3 sammen kan drive frem sammen. En sanselighed der på mange måde er større end det vi i tosomhed kan fremmane.

Fra starten af har jeg valgt ikke at sætte en række begrænsninger og regler op, og heldigvis for det. For hvad skulle vi med dem, hvor skulle det bringe os hen?
Som livet er nu, som samværet er nu, så er der rum til at vi kan være som dem vi er, nyde som dem vi er, følge vores lyster, give os hen til hinanden alle 3, uden at være bange for at komme til at gøre noget forkert. Der er ingen kiggen over skulderen over om nogen uforvarende skulle komme til at træde forkert, og dermed skabe konflikter. I stedet nyder jeg i høj grad, at være med til at vi alle 3 kan vokse, at vi alle 3 kan få nye oplevelser der får os til at udvikle os sammen og hver for sig. Jeg glæder mig at til at være submissiv sammen med hende, give Herren det han ønsker af os.

Det kan nemt tænkes… endda meget nemt… at der dukker ting op som vi må lave på, ting der vil kræve vi agere anderledes end vi til nu har tænkt, men lige nu er det hele smukt og varmt. Det er givende, interessant og nysgerrigt, og jeg glæder mig usigeligt til at vi snart skal være sammen med hende, være sammen som den 3 somhed vi langsomt er ved at bygge op, være sammen i mange mange timer, bare nyde hinanden alle 3.