Fravær af sub..

I aftes kom jeg i tanke om, at det faktisk er længe siden jeg sådan for alvor har været i sub.

Jeg savner det. Savner at være fuldstændig væk, blød, formbar, døv, blind og stum.

Det er ikke fordi vi ikke har seancer, det er ikke fordi vi ikke er lige så tætte som vi plejer, faktisk ved jeg ikke helt hvorfor. Jeg tror det handler om, at vi har haft mange forandringer i livet, mange ting vi har skulle forholde os til, og at jeg måske .. også i seancerne…. har svært ved at slippe det helt.

Jeg har lyst til at komme i sub, bare glide med, glide væk, være helt og fuldt ud i hans magt og nærmest være kravlet ind i hans sjæl. Være der hvor hele verden kan være fuldstændigt lige meget, og alt der eksistere er ham og mig, os, kærlighed.

Jeg har lyst til at slippe sjælen fri, lade den svæve og lande blødt hos ham. Jeg vil opsluges af ham, overtages af ham. Jeg savner ham.

Dog ved jeg jo, at der ikke er en opskrift på vejen til sub, det er umuligt at planlægge, og jo mere jeg kæmper jo sværere bliver det. Jeg må have tålmodighed, være åben og tilgængelig når han ønsker mig, og håbe i mit stille sind, at alt det uvæsentlige braser sammen, flytter sig, laver plads til bare ham og mig.