Fannie’s Weblog

slavinde skriblerier, underkastelse, ydmyghed, porno, sex, kærlighed

En blog om mit liv… mine tanker.. mine fantasier..


Du er landet på min blog, en blog der omhandler mit liv, mine tanker, mine fantasier og mine oplevelser.

Det er en blog der for nogle kan være grænseoverskridende, den indeholder sm, sex, porno, og noget af det i den mere hardcore ende.

Jeg begrænser mig ikke for at skåne det omgivende samfund. Jeg skriver frit fra leveren, udstiller, fremstiller, fabulere over det der fylder i mig.

List stille ud igen, hvis du ikke har lyst til at læse om sm, om slavinde liv, om sex….

Mølle-bad


Det er tidligt lørdag morgen, døren ryger op og jeg kigger meget forvirret og overrasket op over kanten på min varme dyne. En af Herrerne står fuldt påklædt i døren 😳

Ved siden af mig ligger Herren, han små griner, og siger asti afsted med dig tøs…

Herren i døren siger højt, at der er mødepligt i kælderen om 2 minutter.

Jeg tumler ud af sengen, rækker ud efter ur og briller, men får besked på at jeg ikke skal have noget med mig. Jamen.. ikke noget jamen .. bare afsted i Eva kostume, strithår og søvndrukkent ansigt.

Jeg tumler ned trapperne, hører andre bare fødder smutte afsted over de fine gulve på godset, hurtigt og målrettet.

Tissetrangen melder sig, men der er ingen Herrer at anmode om lov, og toilet besøg uden tilladelse er ikke et privilegie for en mølle-slavinde. Knib sammen fannie og kvind dig op …

Nede i kælderen møder jeg de andre slavinder, de ser lige så trætte og overraskede ud som jeg forestiller mig jeg selv gør.

Herren der stod i døren og kaldte til slavinde samling dukker op og genner flokken af slavinder videre ind af gangene i kælderen.

Vi får plastik strips om håndleddene, og tankerne løber tag fat i hjernen .. hvad skal vi her, hvad har Herrerne nu fundet på. Skal vi klare morgenmaden med hænderne samlet med strips, skal vi holdes fanget i kælderen hele dagen, skal vi bruges… alt når forbi tænketanken i mens vi på bare fødder tumler igennem den kolde kælder.

Dybt inde i kælderen, rummet har rør der løber langs loftet, hjertet slår en tak over .. der er to Herrer nu… de genner os  hen under rørene .. trækker vores arme op over hovedet og gør hver enkel slavinde fast til loftet.

Nøgne, søvndrukne, tissetrængende og angste for hvad der venter forude står vi der.

De Herrer er vældigt morgenfriske og fortæller at nu er det tid for at lære at sidste mølle-events brok om kølige bruserum uden lys er en saga blot og badet i år vil være anderledes.

Den første Herre kommer med en spand med sæbevand og en børste der minder om den Herren normalt anvender til bilvask.

Fra en ende af bliver vi grundigt skrubbet, skrubbet på arme, mave, ryg og ikke mindst i mellem benene. Grundigt bliver vi afvasket.

Lidt piven, fnisen og hvinen kommer der fra os, men intet i mod det der venter.

Grundigt afvaskede står vi der,ærker den isnende kulde der altid er i en åben kælder.

Herren der vaskede os, har nu en kost i hånden,en kost der er monteret på en haveslange … nervøst kommer jeg til at grine.

Der er noget over en Herre og en gadget…

Den anden Herre tænder for vandet, og vi bliver grundigt spulet og skrubbet med iskoldt vand.

Vi hviner, piver, tuder, vrider os alt i mens Herrerne morer sig kosteligt

møllens anden dag er skudt i gang ..

 

 

 

At være prinsesse 👸👸🏻


Det er på mange måder blevet lidt for sjov at vi er slavinde prinsesserne, noget vi griner af og bringer i spil ved at sende hinanden små ikoner af prinsesser. Noget vi griner af når vi er ude blandt de andre, noget som er blevet indforstået og et sjovt lille fællesskab.

Bag det sjove, bag fnis, bag ikoner er der noget der også er alvor .. noget der ikke er lige til og noget ved. Noget jeg på sin vis gerne ville være foruden … eller ville jeg ?

Jeg elsker at dele fællesskab med hende, uanset hvilket og måske giver det noget særligt at vi er prinsesser, slavinde prinsesserne. Når jeg tænker på det bringer det et smil på mine læber. Uanset så elsker jeg hende, min prinsesse slavinde veninde.

Alt kan jeg dele med hende, selv de der tanker der slet ikke burde være tænkt, og som slet ikke bør fodres. Hun forstår hvornår det er hun skal stoppe mine tanker, forstår hvornår de bare skal luftes og hvornår de for alvor skal kvæles i fødslen. Hun tør se dæmonerne i øjnene sammen med mig, tør grine og græde, tør leve livet helt derud hvor vi deler det mest intime og nære. Vi kan være smukke sammen og være grimme sammen… brugte, lækre prinsesser.

Jeg tror jeg læner mig tilbage i prinsesse livet, nyder det der er os givet på den konto og nyder at vi ved hvorfor, ved vi kan tale om det, ved vi kan se indforstået på hinanden og tænke prinsesse… du er elsket ❤️

 

London


Om lidt går turen til London.. Herren i smørhullet.. livet er smukt

Omvendt blues ❤️


5 dage er gået siden vi kom hjem fra årets første “mølle-event”, og jeg svæver og bobler stadig i en omvendt sub-blues.

Igen og igen har jeg mærket boblerne fra forårsforelskelsen i mit indre.

Bobler over hvor dejligt nærværet med de andre slavinder var, hvor beriget jeg føler mig ved at få lov at kende dem. Få lov at se dem udfolde sig i underkastelsen glæder og kvaler.

Bobler over hvor givende venskaber i mellem Herrerne er. Særlige bånd styrkes, andre knyttes. Bobler over at få lov at udvise respekt og anerkendelse overfor de andre Herrer, være i den verden hvor en mand er en Mand og en kvinde er en kvinde.

Bobler over at se Hans betydning for hende, Ham bruge hende som Han ønsker, og mærke det helt særlige der er i deres unikke relation. Se Ham og hende fordybet i samtale, hende vinke til Ham oppe fra vinduet øverst oppe, og Hans glæde over hun gør det.

Bobler over at lykkes, at indfri Herrens forventninger til mig, bobler over at gøre Ham stolt, på trods af at jeg kommer til at fnise, få røde kinder, træde mig selv over tæerne, vride mig under ord eller blikke.

Små stykker film kører for mit blik, når jeg tænker årets første mølle, små stykker der gør mig grund glad ❤️

 

Forårs-oprydning


Herrens ret til at bestemme er uangribelig.

Jeg mærker en sær smerte og samtidigt en lettelse … Herren rydder op og rydder ud i nogle ting i mit liv, og det har både sine omkostninger og sine fordele.

På den praktiske side føles det godt og meget omsorgsfuldt at Herren har øje for hvad der giver mening og hvad der dræner i online livet. Det betyder Han trækker nogle ting ud og væk, fordi de har haft deres tid. Grundlaget de blev skabt på er væk, og tilbage en anden dynamik, en anden konsensus forståelse af underkastelse og slavindelivet end det Herren ønsker at jeg dyrker.

Det trækker nogle ting med sig, ting jeg overraskes over og ikke havde tænkt ville ramme i en gruppe af  slavinder der var bevidste om deres position i forhold til deres Herre, i forhold til andre slavinders levevis, i forhold til Herrens uangribelige ret til at udøve Hans magt.

Det efterlader mig med en tristhed.

Herren har meldt ud hvor Han ønsker jeg har mit fokus, i hvilken retning Han ønsker jeg dyrker fælleskab og sparring.

Det føles så godt, så stærkt og så rigtigt at Han drejer og bøjer mig i den retning hvor Herre sammenholdet er den dynamiske baggrund for fællesskabet.

Jeg bøjer mig, vender blikket og fokus, læner mig trygt ind i den rytme Herren ønsker og peger.

 

 

Du skal tale pænt til din dusk…


Og det vil jeg så gøre.

Slut med at bruge nedgørende ord om den grående, efterhånden mere tyndhårede dusk der pt pryder mit venusbjerg, og i øvrigt gror i spredt fægtning i den mere private afdeling… mit køn.

Jeg vil også tale pænt om, og endda være stolt af og glad for min bløde mave der buler, hænger og er præget af et levet liv. Min elskede Herre er så glad for blødheden, så glad for det bølger og bevæger sig omkring min mave og hofter, Han rører ved det bløde, stryger hånden over dellerne, holder lidt fast, kalder det mine kærlighedshåndtag.

Jeg vil være stolt … jeg vil mærke jeg er attraktiv… kvindelig blød, sexet… for Ham ❤️

Hvad er det Han siger ?


Eller noget om at tolke, noget om at “læse” hinandens sprog..

Det sker, nu og da, måske endda ofte, at jeg lytter til Herrens handlinger med mine følelser. Jeg forstår det Herren gør ud fra hvad det betyder når jeg gør den samme handling.

Det gør jeg oversætter Herrens handlinger til den betydning handlingen ville have hvis jeg gjorde handlingen …. Jeg tolker at vi taler samme sprog, hvilket vi jo rent faktisk ikke gør.

Jeg tillægger handlinger en betydning, som reelt ikke har hold i virkeligheden og som nu og da giver nogle gevaldige tumle-ture rundt i den følelsesmæsssige karussel.

Jeg får ondt af mig selv, jeg bliver sårbar, jeg devaluerer mig selv og den betydning jeg har for min elskede Herre.

Jeg bliver sur, fornærmet, føler mig forbigået… indtil det går op for mig, at jeg har fortolket handlingen i et sprog der slet ikke er Herrens. Jeg har tolket noget Herren slet ikke har haft til hensigt skulle give mig mavepine, skrupler eller ked-af-det-hed.

Det at blive klogere på dette område løsner nogle knuder op, giver muligheden for at sætte ord på hvad der reelt er der sker i mig, uden det bliver Herrens skyld.

Jeg er spændt på at gå længere ned af den vej, glæder mig til at jeg bliver bedre til at fortolke og oversætte… og ikke mindst til at forstå Herrens kærligheds sprog, det sprog jeg kommer til at overse når jeg lander lige der.

 

 

Gensynsglæde


Tirsdag, hun stod der.. lige der i køkkenet, som om hun næsten aldrig har været væk herfra. Det eneste der manglede var hendes kække “honey I’m Home” som aldrig kom over hendes læber, men jeg kunne alligevel høre ordene i luften.

De smukke lidt skrå øjne, det viltre hår hun har farvet en tand mørkere. Smilet og blikket der fanger mit inden vi krammer, inden vi snuser duften af savn helt ned i lungerne .. og savnet det har hun været.

Det føles naturligt, hverdagsagtigt og almindeligt at vi sidder i stuen, spiser, griner og snakker ..

At mærke nærværet, kemien, undertonerne.

At se og opleve Hans omsorg og Hans måde at fortælle hende at hun er betydningsfuld i hans liv gjorde mig så intens berørt. At se hende høre det og tage det ind, selv om filteret er tykt og dækket af oplevelser hun aldrig har fortjent eller skulle ha haft, gjorde mig ydmyg og sårbar.

Ting der bliver vendt og delt, glæden over at livet er her lige nu og her, på trods og måske netop derfor.

Hende der bare henter kaffen og spørger til chokoladen, hende der snupper viskestykke og deler opvasken med mig.. jeg smelter af glæde.

Gamle minder der bliver taget op og drejet rundt i nutidens lys. Smil. Latter. Glæde.

Det der var engang er ikke tabt, det er vundet, det har givet et særligt bånd.. et bånd der måske slet ikke skal noget, et bånd der bare er der, et bånd der gør hun fra nu og frem ad ved hun altid har en særlig plads her hos os.

Du dufter så dejligt, og jeg har savnet dig… det er også kærlighed

Skålen på gulvet, del 2.


At isen kun er til låns er vel egentligt at tage munden for fuld. I virkeligheden er isen en rekvisit i forhold til den leg Herren har lyst til at begive sig ud i med mig.

Jeg holder bare på rekvisitten indtil han har behov for at tage den tilbage, og bruge den præcist efter hans lyst.

….

Jeg synes jeg har siddet længe ude i gården, jeg små fryser, jeg har en anelse kvalme og jeg skal tisse så det nærmest står helt op i øjnene på mig.

Herren kalder på mig henne fra hjørnet af gården.

Jeg ved jeg træder mig selv lidt over tæerne, bider mig i underlæben fordi jeg er nervøs. Mit blik flakker og lynhurtigt har jeg overblik over hvilke ting der er inde i vådrummet hvor vi står.

Den hvide plastikstol med lameller, 2 stålskåle, en alt for stor og tyk dildo, den tunge flogger fra Cinderella, spanskrør, håndjern, reb, stålkufferten med indhold og foran den hvide stol den store sorte murerbalje der langsomt fyldes af vand fra den slange der ligger nede i den.

Jeg tripper lidt rundt om mig selv, og spørger endnu gang prøvende om jeg ikke nok må have lov at benytte toilettet. Herren kigger bare på mig, smiler og ryster på hovedet.

Jeg er fyldt til randen af både is og urin, har enormt svært ved at kontrollere tissetrangen og kvalmen trænger sig mere og mere på.

Kliklydene fra håndjernene der lukker sig bag ryggen af mig, armene der er trukket langt om bag ryglænet på stolen, vandet der løber. Herren der står og studere mig … Jeg trækker vejret så godt ned i maven jeg kan, ved det giver en anelse ro. Mit blik der bare ikke vil blive hvor det skal være.

Lussinger rammer min kind. Tårer der trækkes frem i mine øjne. Herrens fingre der tvinger mine kæber fra hinanden så min mund står vidt åben. Dildoen han presser ned i min hals. Jeg gagger. Jeg panikker. Jeg vil ikke. Jeg kan ikke. Jeg græder, vrider mig, tigger i mens jeg kvæles af dildoen, af opkasten, af urinen der sprøjter uden jeg har fået lov. Mine kinder brænder, mit indre er i oprør. Den del af pæn pige i mig bliver udfordret, ramt, væltet. Jeg bliver en ting, hans ting.

Herren rækker ned og trækker den ene skål ind under stolen, lige ind midt under mig.

Dildoen er der igen bliver presset ned i mit svælg, så jeg mærker isen vælte op i munden på mig. Smagen af chokolade, banan og vanilje rammer mig hårdt.
Det løber ned over min hage, løber ned over mit bryst…

Herren skifter dildoen ud med hans egen pik, knepper mig hårdt og kontant i halsen, i mens isen vælter ud af mig. Herren der rækker ned og tager fat i skålen, siger jeg har svinet.. og kaster det på mig, opkast og urin rammer mig. Jeg skriger af rædsel, skriger over den ydmygelse der er i at han, min Herre, vælger at kaste min egen urin, min egen opkast ud over mig.

Jeg bliver skyllet med brandslangen, før han igen og igen knepper mig brutalt i min hals, slår mine knaldrøde kinder, ydmyger mig og bruger mig, tager kontrollen over alt i mig og i min krop.

Han hiver mig ned af stolen, så jeg sidder på knæ foran murerbaljen, knepper mig vaginalt og analt i mens han drukner mig … lader mig svæve så langt væk i det dybe vand, at jeg helt opgiver at kæmpe i mod. Ind i mellem trækker han mig op, siger jeg skal trække vejret, stopper fingre i min mund og langt ned i min hals, så jeg igen brækker mig ud over gulvet, ned i vandet i baljen…

Jeg slipper, lader det pæne og polerede forsvinde, læner mig ind mod Herrens magt og overgiver mig…

 

 

 

Skålen på gulvet, del 1


Sommerferie, gårdliv, nærvær, symbiotisk leg er kodeord.

Ugen er godt i gang, jeg er netop stået op, og har hentet dagens første kop kaffe til Herren. Han rykker mig ned i sengen til ham, kysser mig blidt og minder mig om, at jeg ikke behøver spise så meget til morgenmad, for i dag skal jeg nemlig have is.

Is er og bliver en af de mest liflige spiser jeg kender, men det er ikke særligt tit Herren giver mig lov til at nyde den slags fornøjligheder.

Efter morgenmaden, som for mit vedkommende bestod af en meget lille portion yoghurt, sender Herren mig op for at klæde om. Vi skal ud i virkeligheden, og han ønsker jeg er sommer fin og klædt på til hans behag.

Vi småsnakker i bilen og jeg glæder mig til at få isen. 3 kugler må jeg få, og endda også vaflen. Jeg er glad.

Herren parkere bilen, åbner døren for mig, og vi går hånd i hånd til isboden. Jeg får selv lov at vælge, 3 kugler må jeg få, men nøjes med 2, da jeg ser hvor store kuglerne egentligt er.
Den første kugle er med banan og chokolade, den den lækker vanilje is.
Herren siger jeg skal have guf på, det der klistrede lyserøde sukker der smager så sødt og dejligt, men som jeg også ved vil klistre til mine læber og min hage.

Jeg spilder en smule, isen der løber lidt ned over min hage, Herren der smilende tørrer det af mig med en serviet.
Det er så dejligt og trygt at sidde der sammen med ham, og nyde den lækre og bløde is.

Isen er fortæret, mund og fingre er tørret og afsted det går tilbage til gården.

Jeg får besked på at gå på værelset og klæde mig af. Jeg skal tage mit håndklæde og mit skind med ned og sætte mig i gården, hvor jeg skal drikke 2 store kander vand. Toilettet må ikke benyttes, selvom tissetrangen er stor.
Herren er forbi et par gange, checker op på at jeg får nok at drikke, checker op på om jeg er der hvor han ønsker at jeg er mentalt.

Jeg ved godt jeg kun har isen til låns, ved godt at Herren om lidt vil tage den fra mig igen.

 

 

 

Post Navigation