Fannie’s Weblog

slavinde skriblerier, underkastelse, ydmyghed, porno, sex, kærlighed

En blog om mit liv… mine tanker.. mine fantasier..


Du er landet på min blog, en blog der omhandler mit liv, mine tanker, mine fantasier og mine oplevelser.

Det er en blog der for nogle kan være grænseoverskridende, den indeholder sm, sex, porno, og noget af det i den mere hardcore ende.

Jeg begrænser mig ikke for at skåne det omgivende samfund. Jeg skriver frit fra leveren, udstiller, fremstiller, fabulere over det der fylder i mig.

List stille ud igen, hvis du ikke har lyst til at læse om sm, om slavinde liv, om sex….

Reklamer

Piske nørd


Der er noget helt særligt over Singletails.

Jeg elsker fornemmelsen af dem når de snor sig omkring min krop

Lyden de afgiver når de cracker tæt på min hud

Striberne de efterlader på min krop

Herrens udtryk og fremtoning når han står der, ser så fantastisk afslappet og alligevel så koncentreret ud, med en Singletail eller bullwhip i hånden.

Og nu, nu elsker jeg også at fremstille dem.

Fordybe mig i nørderiet, piskenes anatomi, hvordan man får den perfekte binding, lige den der core der gør, at pisken bevæger sig præcist som jeg forventer og ønsker.

Jeg stræber efter det bedste, det lækreste, det perfekte.

Time efter time researcher jeg efter den optimale opbygning. Afprøver forskellige metoder, forskellig vægt, forskellig binding.

Det er ren terapi

Særligt når Herren, eller en af de andre Herrer der står mig nær, udtrykker glæde og tilfredshed med de piske jeg fremstiller til dem.

 

 

 

C109CCA5-00F0-4E38-8AF6-615498640859

Usagte begrænsninger?


Gad egentligt vide om Herren og jeg har nogle usagte, eller uformulerede, regler eller begrænsninger i det setup der er omkring vores delvist åbne forhold.

Delvist åbne fordi det jo udelukkende er Herren der har retten til at bevæge sig ud af rammen “vores forhold”, og have relation med andre kvinder. Jeg har ikke min frihed, og dermed ikke rettigheder der ligner Herrens… heller ikke i den retning 🙃

I mellem os er der ikke stillet regler eller begrænsninger op, når Herren ser andre kvinder. Og dog… en ting er der stillet en ramme om, og det er sikker sex. Den ramme er vi helt fælles om at ønske, og jeg ved, jeg ville blive udfordret hvis han ønskede at ændre den. Ikke fordi det ville gøre noget, at det var hud mod hud, altså at hun fik det hele uden indpakning, men fordi jeg ville være frygteligt bange for enhver form for kønssygdom. Jeg blander mig ikke i, eller har viden om, om den kvinde han ser, har sex med andre, og det interessere mig ikke.

Men udover det, er der så ting vi bare ikke har talt om, eller ting vi ikke siger, der er en begrænsning. Er der ting jeg ubevidst begrænser ham med, eller måske begrænser hende i?

Vores forhold er funderet i åbenhed og ærlighed. Herren er det menneske der kender mig bedst, han er den der får alt at vide, også det der er gemt helt inde i det allerdybeste hemmelige kamre i mit indre. Han kender mig, han kender mit sind, mine styrker og mine svagheder, og på den måde tænker jeg, at han ser lige igennem mig og måske tager nogle hensyn .. om ikke andet så til vores forhold.

De gange Herren har lavet ændringer, gjort ting som han tidligere ikke har gjort, udenfor “vores forhold”, har det nu og da krævet en smule tilvænning for mig, men det har ikke rykket en smule ved min tillid, min kærlighed til ham, eller hans kærlighed til mig. Han og jeg er stadig de samme, vores forhold er stadig unikt, nært, fyldt med kærlighed, bdsm, d/s og verdens dejligste sex.

I forhold til den anden kvinde, tror jeg nærmere hun tænker de hensyn er ting jeg vil have, eller ting jeg bestemmer skal være på en bestemt måde. Det begrænser måske hende, men det er ude af mine hænder, ude af noget jeg kan gøre noget ved.

 

 

Den lille pige i mig.


Vi er voksne, både Herren og jeg, og vi agere altid som de voksne mennesker vi er. Vi har ikke rollespil, eller Daddy-little games kørende. Vi er egentligt bare os selv.

Det er blevet mere og mere udbredt, eller måske blot mindre skjult, at der er mange der bevæger sig i ageplay, eller i Daddy-little universet.

Jeg forstår det ikke, når jeg ser rottehaler, slikkepinde og dress like little, der sidder og tegner, leger med perler eller nusser med bamser. Jeg kender ikke deres verden eller hvad det helt går ud på. Der er ikke noget i det set-up der tænder mig eller virker dragende på mig.

Alligevel forstår jeg måske noget af det, eller tolker på det så det giver mening i mit univers af dominans og underkastelse.

Inden i mig bor den lille pige, gemt væk fra verdens krav og larm. En lille pige med ar på sjælen, med en kaotisk og sårbar kerne. En lille pige der har behov for at blive set, anerkendt, elsket, holdt af og beskyttet.

hun har intet behov for rottehaler eller fredags slik. Hun har intet behov for regler. Hun har intet behov for at være synlig for andre mennesker, men hun er der, der langt inde i mig.

Hende, den lille pige, kan Herren rumme og forstå. Hende kan han passe på, holde om og holde af. Hende kan han give plads uden det er givet ord eller udtryk. Hende kan fratage ansvar, hende kan han beskytte blot ved at se hende, passe på hende og rumme hende.

Kun Herren kender hende, kun han ved hun er der, og altid er med mig. Kun Herren kender hendes historie og virkelige eksistens. Kun han ser hende, kun han har den adgang der kræves for at hun kan være fri, blive set, elsket og passet på ❤️

 

Kommunikation


I mit liv som underkastet, er kommunikation vigtig.

Vi taler meget, rigtigt meget, om alt. Ikke mindst om hvilke ting der er betydningsfulde for os i vores tilvalgte livsstil.

At kunne tale sammen om alt, er som limen der holder kernen sammen. At kunne tale om alt, også det der ikke er pænt, det man normalt ville begrænse eller omformulerer så andre ikke blive forskrækkede, gør båndet stærkere, gør kærligheden større.

Den måde vi har valgt at leve på, og den måde jeg fungere på både i tanker og handling, hvor min grundtænkning er Herrens behov og ønsker, kan give udfordringer. Min hjerne kan krølle sig sammen om ting jeg ønsker at kunne fikse, ting jeg ønsker at gøre nemmere for ham. Ting jeg ville ønske jeg kunne levere, selvom det er umuligt. Ting jeg nogle gange ikke kan gøre noget ved, eller ting der ligger helt uden for det område hvor jeg har lov at træde. Der kæmper jeg, kæmper med et indre drive omkring at glatte stenene så det er nemmere for Herren at gå forrest på stien. Men jeg kan ikke, skal ikke. Det er Herren der går der, der foran, og rydder vejen… selvom jeg ville ønske jeg kravle der fremme på stien og kunne gøre det for ham.

Det at jeg kan sige det højt, fortælle ham, at jeg brænder for at gøre livet nemmere, at jeg ville ønske jeg som ved et trylleslag kunne rette alting ud. Det at vi igennem samtale, igen og igen kan lande sikkert og godt, selv på den mest stenede sti, styrker igen og igen.

 

 

Submissiv.


 

Submissiv, ordet smager som søde bolsjer i min mund. Betydningen, klangen, fornemmelsen. Det at ville hans behov, før mine egne. Det at bøje nakken selvom det knager og smerter. Det at finde vejen til at holde fast og holde på i det regelsæt han har stillet op, også når livet optager mig andet sted. Det at kravle igennem det smalleste hul, i stedet for at hoppe over hvor gærdet er lavest. Det at kæmpe med meningers mod, og erkende han ved bedst. Det at underlægge mig hans lyst, selv når hovedet værker og snotten står og lysten føles som langt borte.

Det at smile igennem tårer, når retfærdighed ikke findes. Det at lade hånden finde hans stærke arm, og lade ham føre mig over den stenede og hårde sti. Det at elske uden betingelser, også når jeg er efterladt alene for en stund. Det at være klar, opmærksom, åben, når han står der igen og kræver mig.

submissiv i den inderste kerne, når den yderste kerne virker så stærk, så selvbevidst, så egenrådig.

Jeg bøjer mig, helt derinde hvor kun han kender landkortet.

 

Sårbarhed


Jeg mærker en sårbarhed i mig, mærker den kryber ind under huden, kryber ind hvor jeg ikke ønsker den skal være.

En sårbarhed der slår bitte små revner i mit skjold.

At dele Herren, kysse ham på gensyn, vinke til ham igennem vinduet, se ham køre afsted, være alene herhjemme, nusse rundt med de ting jeg nyder, er ikke svært.

At tage smilende og kærligt i mod ham når han kommer hjem igen, mærke hans arme omkring mig, kys i panden, en hånd i håret, et kærligt klem og det helt særlige blik, vise ham alt er ok, at jeg er ok, at vi er ok, er ikke svært.

At vide at Herren ønsker der er kontakt i mellem den anden kvinde og jeg, er ikke svært.

Der hvor det bliver svært, der hvor jeg bliver sårbar, er der hvor jeg mærker, at jeg bliver dømt som besværlig og nok mest at alt lidt i vejen. Ikke af Herren, ikke af det han og jeg har, ikke af det han ved jeg kan uden at kny, ikke af det han ser jeg vil og kan for at han kan have friheden til at have en anden kvinde.

Sårbarheden vil jeg lade være, undgå den skal fylde og få plads, for der hvor det ikke er svært er der hvor kærligheden er, i Herrens arme, i den kærlighed der er i mellem ham og jeg.

Han er min kærlighed ❤️

 

 

Fransk fristelse


Fransk fristelse… når det talte sprog bliver overflødig ❤️
Herren havde sat mig fast til en krog i loftet. Mine arme strakt ud over mit hoved.
Singletailen og Herrens hænder skiftedes til at være overalt på min krop.
Sveden trillede ned langs mine tindinger, ned i min kavalergang. Varm, tændt, lykkelig.
Musik, mennesker, fremmed sprog, duften og lydene af bdsm.. Frankrig når det er bedst.
Ud af intet dukker hun op.
Høj, slank, mørk og meget meget fransk. Parisisk lækkerbidsken.
Hendes kælne bid på min hals, hendes franske sprøde ord, hendes hænder, fingre med skarpe sølv kløer laver striber på min krop.
Duften, lyden, følelsen, intens og specielt.
Hendes skød tæt på mit, hendes læber der strejfer først mine øjenlåg, mine kinder, for til sidst at lægge sig omkring mine.
Hendes mørke øjne der fanger mit blik…
Kroppe der taler samme sprog, Herrer der sender hinanden indforståede blikke.
Sexet, lækkert, liderligt… i mens Singletails sender smæld ned over vores nøgne hud, blide kys der bærer os igennem..
Natten var lang, hed og særlig…

Ord – tanker – følelser


Set i bagklogskabens klare lys har jeg holdt fast i en stor tot kontrol, kontrol der fik lov at være mine ord, mine tanker, mine følelser.

Kontrol.

Ordet i sig selv burde kun findes i mit liv med Herren i fokus. Hans kontrol. Ikke min kontrol.

Kontrol.

Ubevidst eller blot skjult i den der lomme andre helst ikke måtte kigge i gemte jeg kontrollen.

Holdte fast i den med mine ord, mine tanker, mine følelser.

Kontrol.

Når jeg mente Herrens relationer kun var værdifulde, eller rigtige og okay, når jeg kunne lide dem.

Kontrol.

Når jeg satte grænser for hvad der var okay Herren gjorde sammen med de andre relationer.

Kontrol.

Når jeg blev jaloux, slog mig i tøjret, lavede scener.

Lettelsen, følelsen af at have taget et tungt åg af mine skuldre, nu hvor jeg har fundet  vejen til at slippe, nu hvor mine ord, mine tanker og mine følelser er ændret. Ændret som en bevidst handling. Ændret fordi jeg ville, ændret for at give plads til det vigtigste, Herrens frihed.

Jeg har sluppet kontrollen.

Jeg har givet fri.

Stoltheden når Herren kommer hjem fra besøg hos en anden, og jeg med mine ord, mine tanker og mine følelser kan glæde mig over, at Herren har haft en god dag, gode oplevelser, god tid med en anden.

Glæde over at jeg mærker Herrens energi, den energi Herren får når der bliver pakket ud, når der bliver givet ny inspiration, nye oplevelser.

Glæde over at jeg bliver valgt til, hvor jeg tidligere kun kunne se jeg blev valgt fra.

Mine ord, mine tanker og mine følelser er et tilvalg.

Jeg elsker mit liv hos Herren, elsker der hvor vi er nået til, elsker at kunne dele Herren, så han kan få dejlige og givende oplevelser, så han kan mærke friheden, og i det forstærke ejerskabet

Simpelt


Jeg blev glad da jeg læste, genlæste og læste endnu en gang.

Dette fine digt blev delt på nettet af en Dominant jeg kender, og jeg har fået lov at bruge det her på min blog.

Underkastelsen er i virkeligheden så simpel, det komplekse findes i normerne der holder fast i en del af den pæne pige, der ikke altid lige formår at slå hjernen fra og lader sig hænge ud over klippekanten, lader sig fører uden forbehold og betænkninger.

Når hjernen og hverdagen slipper sit klistrede tag i mig, når jeg formår at slå tankerne, betænkelighederne, fornuften fra bliver det ganske enkelt simpelt og smukt ❤️

Mit fokus er og bliver at gøre det simpelt. Slippe kontrollen, slippe betænkelighederne, slippe besværet, lade være med at stille spørgsmål, blot tage i  mod, blot følge Herren, hans ønsker, hans magt.

People think it is so complex,
but it is really quite simple.

It didn’t matter that it was cold,
He told you to wear a dress,
so you wore a dress.
So simple.

It didn’t matter that it was raining,
He told you to meet Him on the trail,
so you met Him on the trail.
So simple.

It didn’t matter that it was muddy,
He told you to kneel,
so you knelt there in the mud.
So simple.

It didn’t matter that it was out in the open,
He told you to open your mouth and take his cock,
so you opened your mouth and sucked.
So simple.

When nothing else matter but what He says,
life becomes so very simple.

Det Han bestemmer


Der er en ting der har været på vej siden foråret, en ting jeg ikke rigtigt har kunne formulere eller få skrevet ned af mange forskellige grunde, måske mest af alt et misforstået eller unødvendigt hensyn.

Det betyder alverden for mig, at Herrens ret til at bestemme er ubegrænset. Hans ret rækker ind i alle aspekter af mit liv, og begrænsninger er ikke en mulighed endsige et ønske.

Herren kan bestemme i alt. Der er ikke en bagkant. Der er ikke et lille bitte område hvor Han ikke har magten til at sætte Hans vilje ind og beslutte hvad Han ønsker.

Det sker at de valg Herren foretager har indflydelse på andre mennesker i en eller anden betydning. Ikke så Han egentligt bestemmer over dem, men så Han bestemmer over mig og min færden.

I gennem årene har jeg været med i forskellige netværk som har været funderet i en kreds af submissive, underkastede kvinder og haft til formål at kunne sparre med hinanden.

De fleste netværk har deres tid, hvor vi bruger hinanden og tager del i hinandens liv som underkastede. Grundlaget for disse netværk har altid skulle forbi Herren og godkendes af Ham. For Ham er det af væsentlig betydning, at jeg spejler mig med andre underkastede der har noget godt og positivt at byde ind med, underkastede der kan være med til at give mig et større perspektiv, men hvor jeg også har kunne byde ind med det jeg har haft på hjertet.

Jeg kan altså ikke frit sparrer i flæng, jeg kan ikke frit bevæge mig online eller i reel life med andre underkastede, altid skal jeg have Herrens godkendelse. I det ligger så også det faktum, at Herren kan trække mig ud af netværk igen, eller nedlægge netværk jeg har administreret.

I foråret ændrede betingelserne for et netværk sig. Grundlaget skred og blev betydeligt anderledes end det der havde været virkeligheden da jeg var en del af at starte netop dette netværk op.

Herren tog en beslutning om, at netværket skulle nedlægges. Jeg fik besked på hvornår og hvordan, samtidigt med Han gav klart og tydeligt besked om, at det ikke var til debat. Han havde taget en endegyldig beslutning som jeg måtte følge. Netværket havde ikke længere det grundlag der var et jeg måtte eller skulle bruge til refleksion eller spejling.

Netværkets deltager fik besked om hvilken beslutning Herren havde taget, og at der ville blive slukket og lukket 24 timer efter. Dette gav alle mulighed for at tage det med sig de ville, gav alle mulighed for at skabe et nyt netværk med et nyt og gentænkt grundlag.

Desværre, eller måske var det blot det tydeligste tegn på at Herren havde set ret, og langt mere skarpt end jeg, blev der et farligt postyr. Underkastede der blev sure og fornærmede, underkastede der ikke mente Han havde den ret. underkastede der mente de havde mere ret end Herren. Mange grimme og unødvendige ord blev skrevet og selv om jeg gentagne gange, hjulpet af en mindre gruppe, holdte fast i Herrens ret stod over vores, og at Han trods alt havde givet tid og mulighed, endte det grimt.

For mig blev det dog tydeligt at underkastelse er nemmest når man får det man selv ønsker eller føler behov for, fremfor at bøje nakken og respektere Herrens ret til at bestemme altid er størst.

Jeg savner ikke netværket, mangler ikke den sparring eller de spejl.. jeg lever lykkeligt i tryg forvisning om at være passet på, trygt og godt i Herrens ret til at bestemme ❤️

 

 

Post Navigation