Fannie’s Weblog

slavinde skriblerier, underkastelse, ydmyghed, porno, sex, kærlighed

En blog om mit liv… mine tanker.. mine fantasier..


Du er landet på min blog, en blog der omhandler mit liv, mine tanker, mine fantasier og mine oplevelser.

Det er en blog der for nogle kan være grænseoverskridende, den indeholder sm, sex, porno, og noget af det i den mere hardcore ende.

Jeg begrænser mig ikke for at skåne det omgivende samfund. Jeg skriver frit fra leveren, udstiller, fremstiller, fabulere over det der fylder i mig.

List stille ud igen, hvis du ikke har lyst til at læse om sm, om slavinde liv, om sex….

Reklamer

Ord – tanker – følelser


Set i bagklogskabens klare lys har jeg holdt fast i en stor tot kontrol, kontrol der fik lov at være mine ord, mine tanker, mine følelser.

Kontrol.

Ordet i sig selv burde kun findes i mit liv med Herren i fokus. Hans kontrol. Ikke min kontrol.

Kontrol.

Ubevidst eller blot skjult i den der lomme andre helst ikke måtte kigge i gemte jeg kontrollen.

Holdte fast i den med mine ord, mine tanker, mine følelser.

Kontrol.

Når jeg mente Herrens relationer kun var værdifulde, eller rigtige og okay, når jeg kunne lide dem.

Kontrol.

Når jeg satte grænser for hvad der var okay Herren gjorde sammen med de andre relationer.

Kontrol.

Når jeg blev jaloux, slog mig i tøjret, lavede scener.

Lettelsen, følelsen af at have taget et tungt åg af mine skuldre, nu hvor jeg har fundet  vejen til at slippe, nu hvor mine ord, mine tanker og mine følelser er ændret. Ændret som en bevidst handling. Ændret fordi jeg ville, ændret for at give plads til det vigtigste, Herrens frihed.

Jeg har sluppet kontrollen.

Jeg har givet fri.

Stoltheden når Herren kommer hjem fra besøg hos en anden, og jeg med mine ord, mine tanker og mine følelser kan glæde mig over, at Herren har haft en god dag, gode oplevelser, god tid med en anden.

Glæde over at jeg mærker Herrens energi, den energi Herren får når der bliver pakket ud, når der bliver givet ny inspiration, nye oplevelser.

Glæde over at jeg bliver valgt til, hvor jeg tidligere kun kunne se jeg blev valgt fra.

Mine ord, mine tanker og mine følelser er et tilvalg.

Jeg elsker mit liv hos Herren, elsker der hvor vi er nået til, elsker at kunne dele Herren, så han kan få dejlige og givende oplevelser, så han kan mærke friheden, og i det forstærke ejerskabet

Simpelt


Jeg blev glad da jeg læste, genlæste og læste endnu en gang.

Dette fine digt blev delt på nettet af en Dominant jeg kender, og jeg har fået lov at bruge det her på min blog.

Underkastelsen er i virkeligheden så simpel, det komplekse findes i normerne der holder fast i en del af den pæne pige, der ikke altid lige formår at slå hjernen fra og lader sig hænge ud over klippekanten, lader sig fører uden forbehold og betænkninger.

Når hjernen og hverdagen slipper sit klistrede tag i mig, når jeg formår at slå tankerne, betænkelighederne, fornuften fra bliver det ganske enkelt simpelt og smukt ❤️

Mit fokus er og bliver at gøre det simpelt. Slippe kontrollen, slippe betænkelighederne, slippe besværet, lade være med at stille spørgsmål, blot tage i  mod, blot følge Herren, hans ønsker, hans magt.

People think it is so complex,
but it is really quite simple.

It didn’t matter that it was cold,
He told you to wear a dress,
so you wore a dress.
So simple.

It didn’t matter that it was raining,
He told you to meet Him on the trail,
so you met Him on the trail.
So simple.

It didn’t matter that it was muddy,
He told you to kneel,
so you knelt there in the mud.
So simple.

It didn’t matter that it was out in the open,
He told you to open your mouth and take his cock,
so you opened your mouth and sucked.
So simple.

When nothing else matter but what He says,
life becomes so very simple.

Det Han bestemmer


Der er en ting der har været på vej siden foråret, en ting jeg ikke rigtigt har kunne formulere eller få skrevet ned af mange forskellige grunde, måske mest af alt et misforstået eller unødvendigt hensyn.

Det betyder alverden for mig, at Herrens ret til at bestemme er ubegrænset. Hans ret rækker ind i alle aspekter af mit liv, og begrænsninger er ikke en mulighed endsige et ønske.

Herren kan bestemme i alt. Der er ikke en bagkant. Der er ikke et lille bitte område hvor Han ikke har magten til at sætte Hans vilje ind og beslutte hvad Han ønsker.

Det sker at de valg Herren foretager har indflydelse på andre mennesker i en eller anden betydning. Ikke så Han egentligt bestemmer over dem, men så Han bestemmer over mig og min færden.

I gennem årene har jeg været med i forskellige netværk som har været funderet i en kreds af submissive, underkastede kvinder og haft til formål at kunne sparre med hinanden.

De fleste netværk har deres tid, hvor vi bruger hinanden og tager del i hinandens liv som underkastede. Grundlaget for disse netværk har altid skulle forbi Herren og godkendes af Ham. For Ham er det af væsentlig betydning, at jeg spejler mig med andre underkastede der har noget godt og positivt at byde ind med, underkastede der kan være med til at give mig et større perspektiv, men hvor jeg også har kunne byde ind med det jeg har haft på hjertet.

Jeg kan altså ikke frit sparrer i flæng, jeg kan ikke frit bevæge mig online eller i reel life med andre underkastede, altid skal jeg have Herrens godkendelse. I det ligger så også det faktum, at Herren kan trække mig ud af netværk igen, eller nedlægge netværk jeg har administreret.

I foråret ændrede betingelserne for et netværk sig. Grundlaget skred og blev betydeligt anderledes end det der havde været virkeligheden da jeg var en del af at starte netop dette netværk op.

Herren tog en beslutning om, at netværket skulle nedlægges. Jeg fik besked på hvornår og hvordan, samtidigt med Han gav klart og tydeligt besked om, at det ikke var til debat. Han havde taget en endegyldig beslutning som jeg måtte følge. Netværket havde ikke længere det grundlag der var et jeg måtte eller skulle bruge til refleksion eller spejling.

Netværkets deltager fik besked om hvilken beslutning Herren havde taget, og at der ville blive slukket og lukket 24 timer efter. Dette gav alle mulighed for at tage det med sig de ville, gav alle mulighed for at skabe et nyt netværk med et nyt og gentænkt grundlag.

Desværre, eller måske var det blot det tydeligste tegn på at Herren havde set ret, og langt mere skarpt end jeg, blev der et farligt postyr. Underkastede der blev sure og fornærmede, underkastede der ikke mente Han havde den ret. underkastede der mente de havde mere ret end Herren. Mange grimme og unødvendige ord blev skrevet og selv om jeg gentagne gange, hjulpet af en mindre gruppe, holdte fast i Herrens ret stod over vores, og at Han trods alt havde givet tid og mulighed, endte det grimt.

For mig blev det dog tydeligt at underkastelse er nemmest når man får det man selv ønsker eller føler behov for, fremfor at bøje nakken og respektere Herrens ret til at bestemme altid er størst.

Jeg savner ikke netværket, mangler ikke den sparring eller de spejl.. jeg lever lykkeligt i tryg forvisning om at være passet på, trygt og godt i Herrens ret til at bestemme ❤️

 

 

En lærerig weekend.


Weekenden, eller rettere fra torsdag aften til mandag, har budt på et besøg af svenskeren.

Det har på mange måder været en lærerig proces, at have en anden .. og fremmed.. kvinde til at bo her i Herrens hus, også selvom det blot var for nogle dage.

Op til besøget havde jeg mange tanker om hvordan det ville være. Hvordan ville jeg reagere, hvordan kunne jeg håndtere at dele min plads her hos Herren.

Ville jeg blive jaloux ?

– nej, af et ærligt hjerte kan jeg sige jeg ikke på noget som helst tidspunkt blev ramt af jaloux følelser, faktisk tvært i mod. Jeg ønskede så meget at Herren fik den fine gave, at hun gav sig selv til Herren på alle fronter og jeg glædede mig over de små lysglimt der var hist og pist.

Ville jeg føle mig tilsidesat eller overset af Herren, nu Han skulle været optaget af at pakke den fine gave, hun jo var svenskeren, ud ?

– nej, heller ikke her havde de tanker jeg havde tænkt op til fæste. Herrens nærvær var i huset, skinnende og klar, ramte over hele paletten og det var nemt for mig, at føle mig på plads, set.

Ville jeg kunne give plads nok til svenskeren, uden at jeg gled ud af underkastelsens smukke bånd ?

– både ja og nej. Faktisk var jeg ind i mellem på overarbejde. For hvornår var plads nok, nok? Hvor meget plads behøvede hun for at tage del i hverdagen ? Hvor meget plads behøvede hun for at være i service ? Det var en balance jeg kæmpede noget med. Hvor længe skulle jeg vige pladsen i køkkenet, hvor længe skulle jeg lade Herren vente på at få behov opfyldt, hvor langt væk skulle jeg være for at hun tog fat i opgaven ? Hvor meget kunne jeg tillade mig at være tæt på Herren ved at sidde på knæ hos Ham ? Når hun ikke greb om behov, når hun ikke tog opgaverne forsøgte jeg at trække mig længere væk, lod være med at fylde, lod være med at tage over, hvilket automatisk gjorde min underkastelse mere stille og indadvendt, mindre tydelig end Herren er vant til, mindre tydelig end jeg selv følte mig tilpas med. Det gjorde jeg kontinuerligt havde en indre dialog med mig selv, en dialog om jeg skulle hjælpe, puffe, skubbe på hende, om jeg skulle dække over hendes manglende initiativ eller evne til at være i service og se behov, ønske at glæde, eller om jeg blot skulle lade falde hvad der ikke kunne stå. Flere metoder var i spil under besøget, og jeg er nu blevet mere klar på hvad der giver mening og hvad der ikke giver mening når man deler gulvpladsen. Herren er og bliver fokus og omdrejningspunkt, Hans ønsker, behov, lyster og glæde står foran andres, og i særdeleshed over de der bor på gulvet. Så må jeg være bedre til at være åben om hvilke opgaver der er at tage, hvis og når den anden ikke kan se det.

Ville det være sværere at dele her hjemme i Herrens hus end når Han tager ud og er med andre ?

Det troede jeg inden weekenden. Jeg havde tænkt mit space invaderet. Jeg havde tænkt det blev for privat. Men nej, det var faktisk ikke et issue. Her kunne jeg følge med, her kunne jeg nyde og glædes over Herrens samspil med en anden. Her kunne jeg nyde at se Ham føre en anden, se Ham gøre de ting Han havde lyst til med en der fungerede helt anderledes end jeg, glæde mig over Herrens frihed og mine bånd. Her kunne jeg nyde, at jeg ikke har behovet for begrænsninger i forhold til Herrens udfoldelser, at jeg ikke har behov for at kontrollere hvad Herren har lyst til i randen relation. Her kunne jeg føle tryghed, og blive bekræftet i hvor stærk, unik og smuk en relation Herren og jeg har. Jeg kunne blive bekræftet i at en relation ikke bliver mindre af at der er flere relationer sideløbende. Kærlighed kommer ikke i metermål, den findes i uanede mængder.

Der kommer hele tiden nye tanker, ting der er pirret og prikket til i løbet af weekenden. De ting vil jeg langsomt kigge på og lære af.

Nu vil jeg nyde at være alene på gulvet… indtil næste gang ❤️

Spotlight


Hokus Pokus underkastet når der er fokus … Det kunne også have været overskriften, men spotlight dækker næsten lige så godt.

Det med at have spotlight på sig, at være i fokus er den absolut nemmeste del af livet som underkastet.

Der hvor Herren tager fat, giver ordre, fysisk kræver, der bliver det så nemt at følge og gøre hvad Han siger eller “tvinger” igennem.

Når ordren er præcis, måske endda med et tag i håret eller en hånd om halsen, så kan man være aktiv, fjerne sig fra den pæne facade, for så er det jo Ham der tager eller kræver og man bevare sin uskyld.

Man hvad så når man ikke lige er i fokus, når spotlightet ikke skinner på en ?

Er man så stadig underkastet ? når man blot sidder der, intet hører, intet ser, ikke gør ansats til at øjne behov, ønsker, lyster? Men blot venter, venter på at blive set, venter på at blive bragt i spil ?

I mine øjne er man ikke, i min forståelse er Dominans og underkastelse et samspil, et tilvalg af roller der altid er stadfæstet, Han er altid i fokus og hun er altid opmærksom.

Den stolte slavinde der sørger for Herren er veltilpas, hende der lydigt og opmærksomt sørger for den varme gode kaffe, hende der uden behov for ros, uden behov for ordre, ser Herren og arbejder villigt på at gøre livet lettere for Ham.

For mig skinner spotlightet smukkeste på den underkastede der har viljen og styrken til at være til rådighed, opmærksomt, smukt, lydigt gøre livet nemt og bekvemt for Herren. ❤️

 

Det svenske besøg


Begejstring, begejstring over at Herren fik denne gave, begejstring over gensyn.

Forventningsfuld over for hvad hun, svenskeren, kan give Herren, nu hun skal være i hans hus i 4 dage, 4 dage hvor hun er underkastet ham fuldt og helt.

Hvad er det Herren får pakket mere ud end på sommerlejren, hvad viser sig inde bag det uskyldige svenske ansigt, hvad gemmer hun på derinde bag det introverte generte. Hvad vil han trække frem. Hvad vil hun give Herren, hvor er hun villig til at bevæge sig hen.

Udlånet er uden begrænsninger, Dominaen der har sendt svenskeren herned, ønsker at give mulighed for udvikling, mulighed for at presse, i fuld tillid til at Herren passer godt på hendes ejendom.

Jeg bliver så stolt når jeg ser Herren fører en anden, når jeg ser ham være skarp, præcis og omsorgsfuld på en og samme tid.

Jeg bliver så stolt af os og vores kærlighed, når den igen og igen viser sig at være så stor, så stærk at den bare vokser af at andre er tæt på.

Jeg bliver stolt af mig selv, når jeg blot mærke glæde og ro i de processer der kører i mens svenskeren er i huset.

2 af 4 dage er gået.

Det bliver så tydeligt, at det nemme er at være underkastet når du har fuld fokus, når spotlightet er på dig, når spottet drejes væk, når opmærksomheden skal deles, så bliver det svært. Umanerligt svært. Den monogame tankegang kommer til at fylde, og ingen ord omkring glæden ved at se glæde hos andre kan trænge ind bag det lyse svenske blik.

Jeg, jeg mærker en svag irritation, en irrationel følelse af at skulle være over-slavinde, trænger til lidt luft, knapt så mange ord, bare luft.

I dag er en ny dag. Jeg trækker vejret, skriver mig lidt ud af min spirende irritation, og fokusere på at være tilstede, nærværende og  opmærksom på Herren. Blive på min plads, stadig mærke glæden igennem det filter jeg langsomt må nedbryde i dagens udfordringer.

Arbejdet for svenskeren er et andet, men jeg ved Herren igen i dag vil trække hende nærmere det han og hendes svenske Domina ønsker, nærmere forståelsen af poly, nærmere forståelsen af hvilken værdi der er i at være underkastet selv når spotlightet er drejet væk. Hun skal ville, turde, have modet. Det kræver viljestyrke…. og er der det bag den fine svenske maske?

 

Det der med at være tyk.


Jeg er tyk.

Jeg synes tykke kvinder er lækre, den bløde mave, de runde former, den kurvede og vuggende gang er sexet.

Når jeg rører ved en kvinde krop er det dejligt at den er blød. Mine sanser bliver vækket af formerne. Det tænder mig, at der er krop, kød, blødhed.

Jeg er tyk.

Jeg kigger efter kvinder med former. Kvinder der har en fyldig numse, kvinder der har bryster der gynger når de bevæger sig.

Jeg nyder at holde et bryst i min hånd og mærke det bløde væv, jeg tænder på at se det runde, feminine bløde ved en kvinde.

Jeg er for tyk.

Siger stemmen i mig. For tyk i forhold til samfundets normer for hvad der er acceptabelt, for tyk i forhold til hvad der vises som sexet og pænt, for tyk til at tage lækkert kropsnært tøj på.

Jeg er for tyk.

Siger stemmen i mig. For tyk til at Herren virkelig kan elske mig og elske med mig. For tyk til at jeg kan pryde hans arm når vi kommer gående sammen, for tyk til at være fræk og sexet, for tyk til at andre kan tænde på mig.

Jeg er for usikker til at jeg kan se på mig selv med milde kærlige øjne.

Jeg er for usikker til at jeg kan se på mig selv som jeg ser på andre kvinder med former.

Jeg er for usikker til at kunne lade være med at være bange.

De højeste krav


De højeste krav er de krav jeg stiller mig selv.

Jeg kommer ofte til at sætte barren så højt, at det end ikke nytter at stå på tæer for at nå den, en stige er heller ikke nok, for kravene til mig rager op over selv de højeste tinder, tinder jeg ikke magter at kravle over. Tinder der forhindre succes, fordi kriterierne for succes er skudt så meget over mål.

Egentligt er det til irritation for mig, at jeg hele tiden rækker så langt ud over hvad der er rimeligt, og opnåeligt.

I sær når jeg nu ved Herren elsker mig som jeg er og at Han er tilfreds med mig.

Når jeg kommer til at stille så høje krav, så bliver kampen for hård. Jeg stiller barriere op, så succes bliver en ulige kamp. Jeg taber på forhånd, og det gør de ting jeg sætter krav til også. Jeg tager et ansvar som ingen har bedt mig om, og ingen vel i virkeligheden ønsker.

Det er ikke fordi jeg ikke må eller skal stile højt.

Det er ikke fordi jeg ikke skal gøre mit bedste.

Det er ikke fordi jeg ikke skal udvikle mig.

Jeg skal bare ikke spænde ben på forhånd, men i stedet læne mig tilbage og huske på, at jeg ikke er ansvarlig for andre. Jeg er ansvarlig for mig og mine handlinger, og så står jeg naturligvis til ansvar for Herren altid, Han og kun Han kan reelt bede mig række længere ud, gøre mig mere umage, bede mig stile højere.

I weekenden vil jeg tage et valg om, at jeg gør mit bedste for at være Herren til behag. Jeg vil være opmærksom på Hans ønsker og behov. Jeg vil være tilgængelig og modtagelig. Jeg vil være mig, bare mig.

 

Reklamationsret


I aftes sagde Herren “jeg skal lige se om jeg skal bringe reklamationsretten i anvendelse … and guess what!!!!

Før jeg nåede at få tænkt over hvad han mente, stak han den ene fod frem og sagde “sæt i gang og vis mig hvad dine veninder formåede at lære dig”

For kun en uge side var jeg sendt på sommerhus tur med 2 dejlige slavinde veninder hvor et af målene var at lære mig at håndtere at få opgaven “slikke fødder/sutte tæer”

Jeg gloede som en vantro på Herrens fod, og startede naturligvis med at protestere, det er jo ikke noget for Herren, Han bryder sig jo slet ikke fod sex, samtidigt med jeg gav mig til at fnise som en forlegen skolepige.

Det nyttede naturligvis ikke noget, og Herren holdte fast .. foden skulle kysses, suttes og slikkes. Tungen ned mellem tæerne, gøre det ordentligt.

Det var svært, egentligt mest fordi Herren altid har sagt det der fod slikken ikke er noget for ham, så på den vis var det ret grænseoverskridende, men efterhånden som mit fniseri gled i baggrundenog Herrens magt i forgrunden, blev det ok. Ja måske endda mere end ok for både Herren og jeg.

Magten var så intens. Den stod lysende og stærk. Underkastelsen rakte ud i hver en fiber af min krop.

Fodsex blev til mere, hed lækker sex, Herrens brug af hans ejendom som nu også kan krydse fod slikkeri af på kortet 😁

Viljen flytter bjerge.


Jeg forsøgte at skubbe bjerget foran mig, forsøgte at kravle udenom ved hjælp af “synd for mig” strategier, kravle under ved hjælp af mere eller mindre dårlige undskyldninger, forsøgte at kravle over ved hjælp af gamle næsten maniske fabuleringer der ikke engang gav mening for mig selv.

Jeg overså, i alle disse besynderlige flugt forsøg, at det vigtige, det væsentlige, det grundliggende, Herrens frihed, findes i viljen.

Viljen til at arbejde sammen med Ham om at få det bedst mulige udkomme, det mest optimale og smukke ud af tingene.

Hans frihed er på dagsordenen.

Min indsats med at bøje hovedet og sætte viljen til dette foran alle mulige og umulige andre behov.

Når jeg genskaber den virkelighed mine selvhøjtidelige ord skabte bliver jeg frygtelig flov.

Jeg ved ikke hvorfor jeg føler det nødvendigt at skulle igennem det cirkus jeg får skabt med mine ord, mine ord der skaber tanker, der igen skaber følelser.

Hvorfor er det jeg ikke blot læner mig i den retning jeg ved Herren ønsker, den retning der har værdi, i stedet for at slå mig i tøjret.

Når jeg fabulere, bruger ord som “min, mit, gider ikke, vil ikke, det er synd for mig fordi” kan jeg på det nærmeste stå udenfor mig selv, se hvor meget jeg er på  afveje, høre hvor skinger jeg bliver, uden jeg formår at stoppe mig selv.

Jeg kan midt i tårerne der løber, ordene der får deres eget liv, smage hvor grimt det bliver, uden jeg formår at stoppe.

Samtidigt ved jeg, at Herren har ret. Herren har truffet de beslutninger der er de rette for Ham, og for mig. Jeg kan bare ikke se det i nuet, der kan jeg kun se mig selv, min usikkerhed.

Ordene jeg bruger, når jeg kværner rundt der ude i det betændte, giver næring til tanker og  følelser der ikke har brug for at blive fodret, men jeg fodre alligevel. Fodrer det der reelt er meningsløst og ødelæggende, selvom jeg i mit indre godt ved hvad der i stedet burde få min opmærksomhed, nemlig viljen.

Viljen der er blevet min styrke. Viljen der,når den får en smule luft, bliver båret på stærke stolte vinger. Viljen der bøjes i Herrens billede. Viljen der giver frihed.

Hun, min hjerte-søster, min kloge stolte søster-slavinde, giver mig rum til at reflektere, hun bøjer mine ord tilbage mod mig selv, så de står skarpt og tydelige, så jeg kan læse dem i luften der er fyldt med kærlighed, nærvær, omsorg. Hun støtter mig, puffer mig, pudser mine vinger, så de igen kan bære … og bære over med mig selv.

Så nu er jeg klar, klar til igen at flytte bjerge med viljen, viljen til at give Herren friheden til at være, agere og leve fuldt ud.

 

Post Navigation