Fannie’s Weblog

slavinde skriblerier, underkastelse, ydmyghed, porno, sex, kærlighed

Det Han bestemmer


Der er en ting der har været på vej siden foråret, en ting jeg ikke rigtigt har kunne formulere eller få skrevet ned af mange forskellige grunde, måske mest af alt et misforstået eller unødvendigt hensyn.

Det betyder alverden for mig, at Herrens ret til at bestemme er ubegrænset. Hans ret rækker ind i alle aspekter af mit liv, og begrænsninger er ikke en mulighed endsige et ønske.

Herren kan bestemme i alt. Der er ikke en bagkant. Der er ikke et lille bitte område hvor Han ikke har magten til at sætte Hans vilje ind og beslutte hvad Han ønsker.

Det sker at de valg Herren foretager har indflydelse på andre mennesker i en eller anden betydning. Ikke så Han egentligt bestemmer over dem, men så Han bestemmer over mig og min færden.

I gennem årene har jeg været med i forskellige netværk som har været funderet i en kreds af submissive, underkastede kvinder og haft til formål at kunne sparre med hinanden.

De fleste netværk har deres tid, hvor vi bruger hinanden og tager del i hinandens liv som underkastede. Grundlaget for disse netværk har altid skulle forbi Herren og godkendes af Ham. For Ham er det af væsentlig betydning, at jeg spejler mig med andre underkastede der har noget godt og positivt at byde ind med, underkastede der kan være med til at give mig et større perspektiv, men hvor jeg også har kunne byde ind med det jeg har haft på hjertet.

Jeg kan altså ikke frit sparrer i flæng, jeg kan ikke frit bevæge mig online eller i reel life med andre underkastede, altid skal jeg have Herrens godkendelse. I det ligger så også det faktum, at Herren kan trække mig ud af netværk igen, eller nedlægge netværk jeg har administreret.

I foråret ændrede betingelserne for et netværk sig. Grundlaget skred og blev betydeligt anderledes end det der havde været virkeligheden da jeg var en del af at starte netop dette netværk op.

Herren tog en beslutning om, at netværket skulle nedlægges. Jeg fik besked på hvornår og hvordan, samtidigt med Han gav klart og tydeligt besked om, at det ikke var til debat. Han havde taget en endegyldig beslutning som jeg måtte følge. Netværket havde ikke længere det grundlag der var et jeg måtte eller skulle bruge til refleksion eller spejling.

Netværkets deltager fik besked om hvilken beslutning Herren havde taget, og at der ville blive slukket og lukket 24 timer efter. Dette gav alle mulighed for at tage det med sig de ville, gav alle mulighed for at skabe et nyt netværk med et nyt og gentænkt grundlag.

Desværre, eller måske var det blot det tydeligste tegn på at Herren havde set ret, og langt mere skarpt end jeg, blev der et farligt postyr. Underkastede der blev sure og fornærmede, underkastede der ikke mente Han havde den ret. underkastede der mente de havde mere ret end Herren. Mange grimme og unødvendige ord blev skrevet og selv om jeg gentagne gange, hjulpet af en mindre gruppe, holdte fast i Herrens ret stod over vores, og at Han trods alt havde givet tid og mulighed, endte det grimt.

For mig blev det dog tydeligt at underkastelse er nemmest når man får det man selv ønsker eller føler behov for, fremfor at bøje nakken og respektere Herrens ret til at bestemme altid er størst.

Jeg savner ikke netværket, mangler ikke den sparring eller de spejl.. jeg lever lykkeligt i tryg forvisning om at være passet på, trygt og godt i Herrens ret til at bestemme ❤️

 

 

Reklamer

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: